Derfor får du påført kode 148 på dit kørekort:
Da forsøgsordningen kun gælder ved erhvervelse af kørekort til kategori B, er det ved anvendelse af ordningerne nødvendigt at påføre kørekortet en national kode,
der angiver, at der ikke er aflagt prøve i en bil med manuelt gear.
Den nationale kode 148 angiver, at der ikke er aflagt prøve i en bil med manuelt gear, men at du har gennemført køreundervisning i manuelt gear.
Den nationale kode er vigtig, hvis du senere ønsker, at udvide dit kørekort fra kategori B, til et kørekort til øvrige kategorier fx lastbil eller bus.
Kode 148 giver her kørekort myndighederne mulighed for at konstatere, at du ikke tidligere
har aflagt praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear.
Den nationale kode 148 kan ophæves, hvis du senere aflægger en praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear.
I forsøgsordningen kan enhver praktisk prøve, der aflægges i et køretøj med manuelt gear, anvendes til ophævelse af kode 148,
dog bortset fra praktiske prøver til kategori A1, A2 og A.